17. juni 2012

1..2..3 Start!

I morgen starter vi for alvor vores livsstils omlægning herhjemme, med den 1. vejning.


Rent kostmæssigt starter vi med 4 dage udelukkende med protein. Det bliver møg-hamrende-svært fordi det samtidig skal være fedtfattigt.


Så det her skal vi have til aftensmad de næste 4 dage:


Mandag: Fiskefrikadeller med hvidløgscreme
Tirsdag: Kylling tandoori
Onsdag: Ovnbagt laks
Torsdag: Omelet med kylling


Det er altsammen retter vi spiser herhjemme til hverdag, problemet er bare, at vi ikke må få noget af det tilbehør vi plejer at spise til. Altså er det forbudt med ris, kartofler, pasta, grøntsager og frugt.


Til morgen skal vi spise æg, fedtfri skyr og kostfibre i form af havreklid.


Frokosten kommer til at bestå af særlige pandekager af æg og klid (de kommer nok til at smage lidt som det lyder) og tunmousse. Det bliver lidt ensformigt til at starte med, men efter de fire første dage, er det også tilladt at spise frugt og grøntsager.


Udover det ovenstående, SKAL der drikkes min. 2 liter vand om dagen. Jeg er virkelig dårlig til at få nok væske i hverdage, så det bliver nok en god øvelse det her.


I morgen kommer der et indlæg om den tilhørende motion, som vi lægger hårdt ud med i morgen. Det skal blive dejligt at få programlagt træningen. Indtil videre har jeg ikke været særlig god til det, men når vi er to, bliver vi jo nødt til at planlægge det. Hav en god aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar